Tag hånd om dine kuskefingre

Har du kuskefingre?

Check symptomerne her!

Hvad er kuskefingre?

Kuskefingre er en kronisk sygdom i håndfladens bindevæv. Sygdommen kaldes også Dupuytrens sygdom eller Dupuytrens kontraktur, opkaldt efter den læge, der opdagede sygdommen.

Sygdommen kan påvirke dine hænder og fingre. Den kan gradvist føre til, at én eller flere fingre bøjer indad mod håndfladen og derfor gør det vanskeligt at udføre dagligdags gøremål som at køre bil, vaske hænder eller give hånd1,2.

Tegnene og symptomerne

Hvis du bemærker ét af følgende tegn eller symptomer, anbefaler vi, at du taler med din læge.19

  • Huden i din håndflade føles tykkere
  • Små knuder i håndfladen
  • En strengformet fortykkelse i håndfladen
  • Du har svært ved at rette dine fingre eller din håndflade ud

 

 

 

Hvad er behandlingen mod kuskefingre?

Det er muligt at få rettet fingrene ud, selvom det ikke er muligt at blive helbredt for kuskefingre.

Afhængig af din hånds funktionsdygtighed vil din praktiserende læge henvise dig til en speciallæge i håndkirurgi. Sammen med håndkirurgen vil du drøfte behandlingsmulighederne, både de kirurgiske og ikke-kirurgiske, og i fællesskab vil I beslutte, hvilken behandling der er den bedste for dig.

Har du kuskefingre?